Behandling af Parodontose
Parodontose er en kronisk lidelse, der rammer tændernes støttevæv, dvs. knogle og tandkød.
Parodontose kan forekomme hos alle i alle aldre og der findes aggressive såvel som moderate former.
Parodontose er arveligt. Derfor er information om evt. parodontose hos forældre, søskende mm. vigtig for os i vurderingen. Det er også vigtigt at informere sine børn, hvis man selv har parodontose.
Ubehandlet parodontose kan give anledning til hjertekar-problemer, forværre sukkersyge og forværre infektionsrisici. Nogle går så langt som til at sige, det kan være livstruende.
Som regel begynder det med “gingivitis”. Her er dit tandkød ømt og det bløder når du bruger tandtråd, tandstikker eller andet mellem tænderne. Måske også når du børster tænder. Se; Figur 2.
Hvis du ikke får styr på dit renhold og får stoppet denne betændelse, kan den udvikle sig til “parodontose” Figur 3,4,5. Parodontose angriber udover tandkødet også knoglen og rodfibrene, og så begynder det at gå galt. Din tand vil miste knogle og kan løsne sig over tid. Behandling bliver nødvendig og kan vare resten af dit liv.
Det bedste er selvfølgelig så vidt muligt at undgå at få parodontose. Det er også det billigste og sundeste.
Du forebygger bedst parodontose ved at holde spitzen-klasse rent hver dag. Det er også bedst hvis du ikke ryger og ikke mindst at du kommer til regelmæssig kontrol ved din tandplejer eller tandlæge.
Et rigtig godt pejlemærke er, at du i dit daglige renhold skal kunne bruge tandstikker, mellemrumsbørste eller tandtråd uden det bløder fra tandkødet.
Det skal helst se ud som på figur 1.
Hvis du er ryger kan dit tandkød godt snyde dig!
Rygning ødelægger de små blodkar, der findes i tandkødet, og der er derfor nedsat blødningstendens, også selvom der er betændelse. Derfor kan man få et falsk resultat når man renser sit tandkød. Det ville altså have blødt, hvis du ikke røg!
Det kan betyde, at betændelsen ikke opdages, og dine tænder lider større tab af knogle, inden vi bliver opmærksomme på problemet.
Når parodontose først har udviklet sig, er det vigtigt at forebygge videreudvikling af lidelsen.
Dette gøres bedst muligt med optimal mundhygiejne i det daglige, hyppige tandrensninger på klinikken, rygestop og evt. penicillinbehandling og operation. Forskning har vist at indtagelse af kosttilskuddet “LongoVital” kan have en gunstig virkning i forebyggelsen.
Parodontose kan være en dyr affære. Vi anbefaler medlemskab af Danmark, som yder et betragteligt tilskud til behandlingen.
Man kunne få den tanke, at det er bedre bare at trække sine tænder ud, hvis man fik parodontose!
Det er ikke nemmere uden tænder. Det er f.eks. ikke uden problemer at isætte implantater på parodontoseramte personer.
Så er den sidste mulighed proteser. Disse kan godt fungerer, men bør være sidste udvej om muligt. Egne tænder, selv med mistet fæste, vil altid være det bedste og mest forudsigelige.
Der kan selvfølgelig komme et tidspunkt, hvor den ikke går længere. I så fald er den eneste mulighed at fjerne tanden.
Vi glæder os til at hjælpe dig.