Hej – jeg er Regitze Præstegaard

– og jeg har været indehaver og passioneret tandlæge her på klinikken siden 2001. I min fritid er jeg mor til 2, kæreste, datter, søster til 3, faster til 6, moster til 2, konstant guffende ny viden, grøn i golf, dårlig til det meste sport, dog god i dans og løb, uhelbredelig optimist, lattermild, musik glad, højt-snakkende, bandende (ikke så stolt af) og fuld af lyst på livet.

Jeg er uddannet tilbage i 1996, fra Tandlægeskolen i København. Er oprindelig fra Storkøbenhavn men havnede i Vestjylland, i Varde pga. et barselsvikariat og en officer. Er stadig bosiddende i Varde, men med ny ledsager og siden 2001 som klinikejer her i Strandbygade 33, i Esbjerg.

Jeg vidste ikke meget om at drive klinik, da jeg købte den. Det har i sig selv været en rejse med op- og nedture ligesom i alle andre erhverv.

Pludselig havde jeg mange hatte på. Jeg var ikke bare tandlæge, jeg var også ansvarlig for personalet, visionerne, den faglige udvikling, økonomien, min branding, kundernes tilfredshed osv. Jeg har ikke fortrudt, men fokus var svært at holde de første år, med små børn og en aktiv forsvarsmand med udsendelser.

(Bare rolig. Jeg har fundet balancen, både i mit private liv og på klinikken)

Tilbage i 2006 tog jeg første skridt i retningen af, hvor jeg og klinikken er i dag.

Et skridt i retningen af mindre boring og mere bevarelse af tænder.

Det startede med et besøg af en pige på ca. 23 år. Hun havde lidt af spiseforstyrrelser, og hendes tænder var ætset væk af den mavesyre, der konstant havde været til stede i hendes mund. Tænderne var blevet korte, kuldefølsomme og grimme.

Hun ønskede pæne tænder igen. Tænder hun kunne spise med uden isninger. Tænder hun var glad for igen at smile med.

Nu har jeg altid været én, der gerne vil gøre tingene godt og ordentligt, men jeg havde ikke tidligere behandlet så komplekse skader. Jeg måtte erkende at jeg ikke var ordentlig klædt på til at løse opgaven.

Set med min viden i dag, var jeg slet ikke klar til at løse det. Der gik faktisk nogen år før jeg blev helt klar.  Jeg kom aldrig til at behandle hende, og jeg håber inderligt, at hun mødte den rigtige tandlæge derude.

Hvad skete der i 2006 efter mit møde med denne pige?

Jeg tog kontakt til én af mine tidligere lærere. Skitserede sagen og han svarede prompte; ”Du skal til USA, til Frank Spear i Seattle, dér kan du lære det hele”.

OK, tænkte jeg. Tjekkede det hele op på nettet. Det var dyrt. Mega dyrt.

Men jeg ville det. Mere end noget andet. Det hele gav mening.

Jeg tog af sted alene, 3 fulde undervisningsdage i Seattle. 12 tandlæger (11 amerikanere og mig) og Frank Spear, en af ikonerne inden for faget.

Jeg var fuldkommen blæst og høj af viden. Så tingene helt anderledes, eller i hvert fald fra en anden vinkel. Havde lært noget jeg aldrig havde beskæftiget mig med på studiet, at se helhedsorienteret på mine patienter. (Nu kan man jo heller ikke nå det hele på 5 års studie).

Det blev til mange ture over Atlanten.

Jeg blev fakultets medlem da instituttet flyttede til Scottsdale ved Phoenix. Det blev lige pludselig stort. Vi var 500 tandlæger fra hele verdenen i gruppen. Vi net værkede online i et lukket forum, hvor vi kunne sparre om behandlinger, metoder, materialer osv.

Selvom jeg var ene tandlæge på klinikken i Esbjerg, havde jeg et kæmpe fagligt netværk i ryggen.

Jeg udfordredes kontant af mine egne holdninger til tænder. Jeg var ikke vild med at bore sundt tandvæv væk og det kunne amerikanerne altså godt finde ud af. Jeg fandt hele tiden nye veje for at opnå gode resultater uden at fjerne for meget tandvæv, hvilket udfordrede min holdning til metoderne i USA og min interesse for netværket ebbede ud.

Den vigtigste lære jeg tager med mig fra Dr. Spear er og bliver at se helhedsorienteret på mine patienter, at se sammenhænge og skabe gode bid.

Uden den lære var jeg ikke kommet til hvor jeg er i dag.

I 2010 løber jeg ind CEREC-systemet.

En skanner der 3D skanner dine tænder, hvorefter jeg kan designe den del af tanden, der mangler. Designet sendes til en fræseenhed, som fræser enheden ud af en blok af porcelæn eller plast. Denne enhed limes fast til tanden, i stedet for en fyldning eller en krone.

Det var lige i øjet til mig. Jeg kunne nu begrænse mængden af tand der skulle fjernes og stadig lave en stærk smuk løsning.

Vi har nu på klinikken lavet disse løsninger siden 2011.

Fra 2011 løb jeg ind i 2 forskellige  udenlandske tandlæger/undervisere. Pascal Magné og Francesca Vailati.

Begge har de sat de sidste brikker på plads for mig. Brikker der gør mig i stand til behandle dig så skånsomt som muligt, hvilket harmonerer med mine værdier.